Tjekliste før du siger ja til en rådgivningssamtale om familiens økonomi
Mette Skov gennemgår, hvad du bør have styr på, før du booker en rådgivningssamtale: tal, spørgsmål, dokumenter og forventninger, så samtalen giver mest mulig værdi for jer begge.
Start med at blive enig om, hvad samtalen skal løse
Mange par kommer til en rådgivningssamtale med en vag fornemmelse af, at økonomien bør ses efter. Det er et fint udgangspunkt, men samtalen bliver langt bedre, hvis I på forhånd har sat ord på ét eller to konkrete emner. Skriv dem ned, hver for sig, og sammenlign bagefter. Ofte opdager I, at I tænker på forskellige ting.
Måske handler det om, hvorvidt barselsindkomsten rækker. Måske om, hvordan I får råd til pasning, når orloven slutter. Eller måske føles det bare uoverskueligt, og I har brug for en, der hjælper med at sortere. Alle tre er gode grunde til at booke en samtale.
Som rådgiver oplever jeg, at samtalerne fungerer bedst, når spørgsmålet er tydeligt, men ikke nødvendigvis besvaret. Du behøver ikke have løsningen med, kun det, du gerne vil have hjælp til at tænke igennem.
- Skriv hver især to spørgsmål ned, før I taler sammen
- Vælg det emne, der fylder mest lige nu
- Vær ærlige om, hvad der gør jer urolige
Saml de tal, som samtalen bygger på
En rådgiver kan ikke gennemgå et budget, der ikke findes endnu, så et groft overblik over indtægter og faste udgifter er det vigtigste at have med. Det behøver ikke være perfekt. Kontoudtog fra de seneste tre måneder giver et realistisk billede af, hvad der faktisk forsvinder, og det er ofte mere end forventet.
Tag også en liste over faste aftaler med: husleje eller boliglån, forsikringer, abonnementer, transport og eventuel gæld. Har I allerede lavet et babybudget, så tag det med, også selv om det er ufuldstændigt. Det er netop de huller, vi gerne vil finde sammen.
Hvis noget ændrer sig snart, for eksempel at en af jer skal på barsel eller skifte job, så skriv det ned med cirka tidspunkt. Det gør det muligt at regne fremad i stedet for kun at se tilbage.
- Kontoudtog fra de seneste tre måneder
- Oversigt over faste udgifter og aftaler
- Et eventuelt eksisterende babybudget
- Kendte ændringer i indkomst det næste år
Tænk over, hvad I ikke ved endnu
Det er fristende at skjule usikkerheder, men de er netop det mest nyttige at tage med. Ved I ikke, hvor mange uger orlov I hver tager? Er pasningsstart uafklaret? Er I i tvivl om, hvad en vuggestue kommer til at koste i jeres kommune? Skriv det på en liste over åbne punkter.
En rådgivningssamtale er ikke en eksamen. Jeg hjælper gerne med at sætte forsigtige antagelser ind, så I kan se, hvordan budgettet ser ud i et godt og et mere stramt scenarie. Det giver ro, fordi I ser, hvad der sker, hvis tingene ikke går efter planen.
Jo flere åbne punkter I tager med, jo mere konkret kan vi tale om, hvad der skal afklares først, og hvad der kan vente.
Forbered de spørgsmål, du måske ikke tør stille
Nogle spørgsmål føles for små eller for private til at tage op. Hvor meget skal vi have stående som buffer? Er det forkert at bruge penge på noget til os selv i barselsperioden? Kan vi klare os på én indkomst, hvis det bliver nødvendigt? Det er helt almindelige spørgsmål, og jeg møder dem ofte.
Skriv dem ned, før du kommer, så du ikke glemmer dem undervejs. Mange fortæller bagefter, at netop de spørgsmål, de næsten udelod, blev det mest brugbare ved samtalen.
Du er heller ikke forpligtet til at have alle tal på plads. Hvis noget er svært at sige højt, kan vi tage det trin for trin, og du bestemmer selv tempoet.
- Hvor stor skal vores buffer være?
- Hvad sker der, hvis en af os mister indkomst?
- Hvad kan vi roligt droppe, og hvad bør vi beholde?
Afstem forventninger til selve samtalen
En samtale er ikke en færdig økonomisk plan, og den er heller ikke en garanti for et bestemt resultat. Det er et rum, hvor I sammen med en rådgiver gennemgår jeres budget, får svar på spørgsmål og ser, hvad næste skridt kan være. Resten arbejder I videre med hjemme i jeres eget tempo.
Det er en god idé at afsætte tid uden afbrydelser. Hvis I har et lille barn eller en høj mave, så vælg et tidspunkt, hvor I begge kan være til stede og koncentrere jer. Samtalen bliver bedre, når begge parter har plads til at tale.
Spørg gerne til, hvad der sker efter samtalen, og hvilke materialer I får med. Så ved I på forhånd, hvad I kan bruge det til, og hvad der ligger hos jer.
- Afsæt rolig tid, hvor I begge kan deltage
- Forvent overblik og næste skridt, ikke et færdigt facit
Beslut, hvad der skal ske bagefter
Før I siger ja, så tænk ud over selve samtalen. Hvem tager sig af opfølgningen, og hvornår vil I kigge på budgettet igen? En plan, der ligger i en skuffe, hjælper ingen. Aftal gerne en dato i kalenderen, hvor I sætter jer sammen og ser, om tallene stadig holder.
Overvej også, om I vil have ændringer til at gælde med det samme eller vente til efter barslen. Små justeringer, som at flytte en fast udgift eller oprette en lille månedlig opsparing, kan give mere ro end store beslutninger.
Samtalen er først rigtig nyttig, når den bliver til noget konkret hjemme hos jer. Skriv de to eller tre ting ned, I vil gøre, og lad resten vente.
- Aftal en dato for næste gennemgang af budgettet
- Vælg højst tre konkrete tiltag at starte med
Er du i tvivl om, om tiden er rigtig, så gå listen igennem. Hvis I har et emne, et par tal og lidt tid, er I klar. Du behøver ikke have styr på alt, kun være åben for at kigge på det sammen med nogen, der kan hjælpe med at sætte det i orden.
Mette Skov
Økonomisk rådgiverMette har arbejdet med privatøkonomi i over ti år og hjælper forældre med at lave budgetter, der holder i praksis.