Sådan regner vi på vuggestue, dagpleje og fritidsordning
Et kig ind i de regneark og tjeklister, vi bruger, når vi sammenligner pasningstilbud og lægger udgifterne ind i familiens budget, trin for trin.
Udgangspunktet er jeres egne tal
Når vi regner på pasning, starter vi aldrig med et gennemsnit. Vi starter med jeres faktiske indkomst, jeres faste udgifter og den dato, hvor barnet forventes at begynde i vuggestue eller dagpleje. Det lyder banalt, men det er her de fleste budgetter går skævt, fordi man regner med en ydelse, der ikke svarer til ens egen situation.
Vi bruger et enkelt regneark med tre kolonner: det, I betaler hver måned, det, der kommer én gang om året, og det, der afhænger af barnets alder. Hver kolonne har sin egen farve, så du kan se på et øjeblik, hvor pengene bliver bundet. Arket er det samme, uanset om I er ét eller to forældre.
Som indholdsansvarlig skriver jeg tjeklisterne bagefter, så de passer til regnearket. Hvis et felt i arket ikke giver mening uden forklaring, retter jeg teksten, ikke dig. Sådan har vi arbejdet, siden vi begyndte i 2016, og det har holdt.
- Indkomst efter skat for begge forældre
- Faste udgifter, som ikke ændrer sig med pasningen
- Forventet startdato for pasning
- Antal børn, der skal passes samtidig
Vuggestue og dagpleje sammenlignes på samme måde
Vuggestue og dagpleje har forskellige styrker, og vi tager ikke stilling til, hvad der er bedst for jeres barn. Vi sammenligner kun det, der kan regnes. Det betyder månedlig egenbetaling, madordning, bleer, ekstra tøj og eventuelle gebyrer ved lukkedage eller ferie.
I vores model får hvert tilbud sin egen linje, og vi lægger udgifterne ind i samme budgetår, så forskellene bliver synlige. Ofte viser det sig, at den dyreste månedlige pris ikke er den dyreste samlet set, fordi madordning eller bleer allerede er med. Andre gange er det omvendt.
Når tallene ligger side om side, bliver samtalen derhjemme lettere. I diskuterer pris og pasningsform hver for sig og undgår at blande de to ting sammen. Mange forældre fortæller, at netop den adskillelse tog presset ud af beslutningen.
- Månedlig egenbetaling og eventuel madordning
- Bleer, tøj og skiftetøj
- Betaling i ferie og ved lukkedage
- Tilskud og søskenderabat, hvis de gælder
Små poster, der samler sig op
De store beløb er nemme at se. Det er de små poster, der overrasker. Gaver til børnefødselsdage, bidrag til fælles aktiviteter, regntøj i tre størrelser på ét år og en ekstra pakke bleer, fordi leveringen kom for sent. Vi lægger en lille buffer ind i budgettet til netop dem.
Bufferen er ikke et gæt ud i det blå. Vi tager udgangspunkt i, hvad forældre i vores samtaler plejer at nævne, og justerer efter jeres ønsker. Nogle vil have en stram ramme, andre vil have luft. Begge dele er helt i orden, så længe det er et valg og ikke en overraskelse.
I efteråret melder mange sig til pasning med start i det nye år, og så er vintertøj en post, der gerne kommer ind på budgettet. Vi minder derfor om at tælle varme overtrækssæt, vanter og gummistøvler med, før du lukker regnearket.
- Fødselsdagsgaver og fælles arrangementer
- Overtøj, der skiftes flere gange om året
- Rengøring af tøj og sengetøj, hvis det er et krav
Fritidsordning kommer til senere
Mange glemmer, at pasning ikke slutter med vuggestuen. Når barnet skal i børnehave og senere i skole, kommer fritidsordning ind som en ny fast post. Vi laver derfor en simpel fremskrivning, der viser, hvordan udgifterne ændrer sig over de første år.
Fremskrivningen er ikke en spådom. Priserne kan ændre sig, og jeres arbejdstider kan også ændre sig. Det, vi viser, er et forløb med rimelige antagelser, som du selv kan justere. Du kan for eksempel se, hvad der sker, hvis den ene af jer går ned i tid, eller hvis I får et barn mere.
Det vigtigste er, at fremskrivningen gør det synligt, hvornår budgettet bliver lettere, og hvornår det bliver strammere. Så kan I tage højde for det i god tid, i stedet for at opdage det midt i en måned med for lidt på kontoen.
- Børnehave og senere fritidsordning som egne linjer
- Mulighed for at justere arbejdstid i fremskrivningen
- Overblik over, hvornår budgettet slækkes igen
Sådan bruger vi tallene i en rådgivningssamtale
Når du kommer til en samtale, har vi som regel allerede lagt jeres tal ind i arket. Rådgiveren gennemgår dem sammen med jer og spørger ind til det, der er uklart. Vi gætter ikke på, hvad I mener, men beder jer fortælle, hvad der betyder noget i jeres hverdag.
Samtalen handler sjældent om at skære ned. Oftere handler den om at flytte rundt, så pasningsudgiften passer ind sammen med opsparing, barselsperioden og de poster, der stadig ligger forude. Hvis noget ikke hænger sammen, siger vi det ligeud og peger på, hvad der kan justeres.
Bagefter får I arket med jer. Det er jeres, og I kan ændre i det, når tilbuddene ændrer sig, eller når I får nye oplysninger fra kommunen eller institutionen.
Det, vi ikke gør
Vi anbefaler ikke bestemte institutioner, og vi vurderer ikke pædagogik, nærhed eller trivsel. Det er jeres beslutning, og I kender jeres barn og jeres hverdag bedst. Vi regner på økonomien, så resten af beslutningen kan træffes med ro.
Vi lover heller ikke, at et budget passer for evigt. Pasningspriser, tilskud og familiens forhold ændrer sig. Derfor opfordrer vi til at kigge på arket igen, når der sker noget væsentligt, for eksempel ved jobskifte, flytning eller når et nyt barn er på vej.
Hvis du er i tvivl om, hvilke tal du skal bruge, så skriv til os. Anders hjælper dig videre til en rådgiver, som kan gennemgå det sammen med dig.
Pasning er en af de største faste udgifter i børnefamiliens økonomi, men den bliver overskuelig, når tallene ligger ordentligt opstillet. Med et enkelt regneark, en lille buffer til de skjulte poster og en fremskrivning over flere år kan I tage beslutningen i jeres eget tempo. Det er den måde, vi selv arbejder på, og den måde, vi gerne viser dig.
Louise Kragh
IndholdsansvarligLouise skriver vejledninger og tjeklister, der gør svære emner som barsel og opsparing lettere at gå til.