Sådan laver du et babybudget for det første år trin for trin

Et babybudget bliver nemmere, når du ser på hele første år i stedet for kun de første uger. Mange forældre køber meget udstyr tidligt og overser, at udgifterne ændrer form hen ad vejen: først bleer og tøj i små størrelser, senere mad, større tøj og mere udstyr. Tag derfor et stykke papir eller et regneark og del året i tre perioder af omkring fire måneder.

Skriv under hver periode, hvad I forventer at bruge penge på. Det behøver ikke være præcist fra start. Et groft tal for hver kategori er bedre end et tomt felt, fordi du senere kan rette det til med rigtige kvitteringer. Mette i vores rådgivning oplever ofte, at selve opdelingen i perioder tager presset af, fordi det store tal pludselig bliver til mindre, håndterbare dele.

Husk også at regne med de udgifter, der ikke handler direkte om barnet, som ekstra vask, lidt mere el og vand og transport til kontrol og besøg.

• Del første år i tre perioder
• Brug grove tal, og ret dem til senere
• Medtag også huslige ekstraudgifter

Udstyr er den post, der fylder mest på forhånd, og den, hvor du har flest valg. Lav en liste over det, I faktisk skal bruge: seng eller vugge, barnevogn, autostol, pusleplads, bademulighed og en bærevugge eller bæresele. Sæt derefter to tal ved hver ting, hvad nyt koster, og hvad brugt kan koste.

Brugt udstyr er ofte i fin stand, fordi det bruges i en kort periode. Autostole og madrasser vælger mange dog at købe nye af hensyn til sikkerheden, så beslut det bevidst i stedet for at lade tilfældet afgøre det. Spørg også i familie og omgangskreds, før du køber, for det sparer ofte flere tusinde kroner.

Læg til sidst alle posterne sammen og fordel købene over flere måneder. På den måde bliver udstyret ikke en stor regning i én omgang, men en plan, I kan følge uden at presse hverdagsøkonomien.

• Skriv både pris for nyt og for brugt
• Vælg bevidst, hvad der skal købes nyt
• Fordel købene over flere måneder

De løbende udgifter er dem, der gør størst forskel over tid, fordi de gentager sig hver måned. Bleer, vådservietter, hudpleje og eventuelt modermælkserstatning er faste poster. Hvis du ammer, er udgiften lavere, men der kan komme udgifter til ammeudstyr, og din egen kost ændrer sig også.

Når barnet begynder at spise med fra omkring seks måneder, kommer der nye poster til: grød, frugt, grøntsager og noget spiseudstyr. Sæt et månedligt beløb ind fra det tidspunkt, og lad det stige en smule, efterhånden som barnet spiser mere.

Tøj er let at undervurdere, fordi børn vokser hurtigt. Regn med nye størrelser cirka hver anden til tredje måned, og tænk over, hvad der kan gå videre fra venner eller familie. Et fast månedligt beløb til tøj er ofte mere realistisk end enkeltkøb, I ikke har planlagt.

• Bleer og pleje er faste månedlige poster
• Tilføj mad fra omkring seks måneder
• Regn med ny tøjstørrelse hver få måneder

Et budget, der kun ligger i en skuffe, hjælper ikke. Sæt jer sammen en gang om måneden og sammenlign tallene med det, I faktisk har brugt. Det tager tyve minutter og viser hurtigt, hvor planen holder, og hvor den skal justeres. Det vigtigste er ikke at ramme tallet præcist, men at få øje på mønstre.

Opret en lille buffer til det uventede, for første år byder altid på noget, ingen havde regnet med: en ekstra sæson af tøj, en defekt kinderbil eller en ekstra tur til lægen. Mange sætter en procentdel af de samlede udgifter af til netop det.

Tal også om, hvem der betaler hvad, hvis I er to. Når fordelingen er aftalt på forhånd, undgår I, at små køb bliver til uenigheder, og begge føler sig trygge ved, hvordan pengene bruges.

• Gennemgå tallene en gang om måneden
• Afsæt en buffer til det uventede
• Aftal fordelingen mellem jer på forhånd

Den hyppigste fejl er at lave budgettet for stramt. Hvis hver krone er fordelt, giver det stress, så snart noget afviger. Lad der være luft i hver kategori, og accepter, at nogle måneder bliver dyrere end andre.

En anden fejl er at glemme, at indkomsten kan ændre sig under barsel. Selv om vi behandler barselsplanlægning for sig, skal babybudgettet kunne bære den periode, hvor indtægten er lavere end normalt. Se derfor altid på udgifterne ud fra det, I faktisk har at gøre godt med, og ikke ud fra en tidligere lønseddel.

Endelig lader mange sig friste af pakkeløsninger og tilbud, der virker praktiske. Spørg dig selv, om du ville have købt tingen uden tilbuddet. Hvis svaret er nej, kan den vente. Gode købsbeslutninger tages sjældent i en rus af nyhedens glæde.

• Undgå et budget uden luft
• Planlæg ud fra indkomsten under barsel
• Vurder tilbud som om rabatten ikke fandtes

Du behøver ikke et færdigt budget for at komme i gang. Brug en aften på at skrive de tre perioder op og sætte et groft tal på udstyr, løbende udgifter og buffer. Det giver et første billede, og du kan bagefter se, hvilke dele der kræver mest opmærksomhed.

I de efterårsuger, hvor mange forældre venter barn til vinteren, er det en fordel at købe det tunge udstyr tidligt og sprede udgifterne, så de ikke rammer samtidig med julen. Overvej også, om du vil gemme kvitteringer samlet, så budgettet kan sammenlignes med virkeligheden senere.

Hvis tallene virker overvældende, kan det hjælpe at få en anden til at se på dem. Vi gennemgår gerne jeres budget i en rådgivningssamtale, men selve grundarbejdet kan I sagtens gøre selv.

• Skriv tre perioder og grove tal ned
• Køb det tunge udstyr tidligt
• Gem kvitteringer samlet