Hvordan fordeler vi barslen, og hvad sker der med indkomsten?

Når vi taler med kommende forældre, lyder det første spørgsmål næsten altid det samme: hvordan skal vi dele barslen, og hvad kommer der egentlig ind hver måned, mens vi er hjemme? Det er et rimeligt spørgsmål, for orloven handler både om tid med barnet og om, at huslejen, maden og regningerne stadig skal betales.

Som produktansvarlig hører jeg spørgsmålet igen og igen, og jeg ved, at der ikke findes ét rigtigt svar. Det afhænger af jeres arbejdspladser, jeres aftaler og jeres ønsker. Det, vi kan gøre, er at give jer en fast rækkefølge at tænke i, så beslutningen bliver mindre uoverskuelig.

I Barselsplanlægning starter vi altid med overblikket over indkomst under barsel og først bagefter med fordelingen. Rækkefølgen er vigtig, fordi mange par ellers vælger en fordeling ud fra mavefornemmelse og først bagefter opdager, at ét af månedsbeløbene bliver for småt.

Det første skridt er at samle tallene, som de faktisk ser ud. Find lønsedlerne for de seneste måneder, og læg dem ved siden af hinanden. Notér, om jeres arbejdsgivere betaler løn under orloven, og om det gælder hele perioden eller kun dele af den. Det oplysninger står som regel i ansættelseskontrakten eller i en overenskomst, og en kort mail til personaleafdelingen kan afklare resten.

Derefter skriver I op, hvad der er tilbage, når orloven begynder. Det er ikke det samme som jeres nuværende løn. Nogle får fuld løn i en periode, andre går ned i beløb, og i perioder kan indtægten være markant lavere end normalt.

Vores rådgivere gennemgår disse tal sammen med jer og stiller dem op måned for måned. Så kan I se, hvilke måneder der bliver stramme, før I har bundet jer til en bestemt fordeling.

• Lønsedler for de seneste måneder
• Oplysninger fra arbejdsgiver om løn under orlov
• Faste udgifter pr. måned
• Eventuel opsparing, I kan trække på

Når indkomsten er på plads, kan I begynde at tale om fordelingen. Nogle par vælger, at den ene er hjemme længst, fordi vedkommende har den laveste løn, eller fordi arbejdet lader sig sætte på pause. Andre deler mere ligeligt, fordi begge vil være tæt på barnet i de første måneder.

Der er ingen fordeling, vi anbefaler på forhånd. Vi regner på de modeller, I selv overvejer, og viser forskellen på familiens månedlige råderum. Ofte er det først, når tallene står side om side, at et par opdager, at to ret ens fordelinger giver meget forskellig økonomi.

Tal også om, hvad der er vigtigt udover pengene. En fordeling, der ser fornuftig ud på papiret, men ikke passer til jeres ønsker, holder sjældent i praksis. Budgettet skal støtte jeres valg og ikke styre dem.

Selve budgettet for orlovsperioden bør være mere detaljeret end jeres normale. Opdel det i faste udgifter, variable udgifter og det, der hører til barnet. Husk, at nogle poster stiger: mere hjemmetid betyder ofte højere udgifter til varme, el og mad, mens andre falder, fordi I ikke har transport til arbejde.

Vi anbefaler, at I lægger en lille buffer ind i hver måned, også selvom tallene er stramme. Uforudsete ting dukker op, og det er langt roligere at have en reserve end at skulle lave om på hele planen midt i barslen.

I rådgivningen bruger vi en simpel oversigt, hvor hver måned får sin egen linje. Den kan I tage med hjem, rette til og bruge som fælles udgangspunkt, når I skal tage beslutninger undervejs.

• Faste udgifter, der ikke kan ændres
• Variable udgifter med et realistisk skøn
• Udgifter til barnet i de første måneder
• En lille månedlig buffer

Hvis I booker en samtale via kontaktsiden, bliver den mere brugbar, når I har samlet et par ting på forhånd. Det behøver ikke være perfekt. Tal, I har ca. tal på, er bedre end ingen tal, og vi hjælper gerne med at finde resten.

Skriv også jeres spørgsmål ned. Mange kommer til at tænke på dem, mens vi taler, og glemmer dem bagefter. En kort liste hjælper os med at bruge tiden på det, der betyder noget for jer, og ikke på det, vi tror, I har brug for.

Samtalen er et sted, hvor I kan tænke højt. Vi dømmer ikke jeres valg, og vi presser ikke på med bestemte løsninger. Målet er, at I går derfra med et klart billede af, hvad barslen betyder for økonomien, og hvad I kan beslutte med ro.

Mange fortæller, at det vigtigste ikke var et bestemt tal, men at de endelig kunne tale om pengene uden at blive uenige. Når beløbene står sort på hvidt, forsvinder en del af uroen, og samtalen flytter sig fra bekymring til planlægning.

Andre opdager, at de har mere råderum, end de troede, og bruger det til at forlænge orloven en smule. Nogle går den anden vej og finder ud af, at de skal spare op i god tid, før barnet kommer. Begge dele er et godt resultat, fordi beslutningen bygger på noget konkret.

Jeg kan ikke love, at tallene bliver, som I håber. Men jeg kan sige, at de fleste føler sig roligere, når de kender dem.